Der må godt nok være penge i det der med at få lavet sit eget duftevand, putte det i en smart flacon og promovere det lidt. Ellers ville Usher og Caroline Flemming og JLo og dem alle sammen vel ikke kaste sig sådan over det.*

Det er jo en kendt sag, at dufte og make-up er det der finansierer modehusenes haute couture (mens haute couturen så til gengæld også promoverer dufte og make up), så egentlig er det vel meget naturligt at udskifte ekstravagant mode med en eller anden kendt person.

Jeg synes det er helt i orden at kapitalisere på sit personlige brand på den måde, hvis man kan, men indtil videre har jeg ikke selv haft lyst til at købe en celebrity-duft.

*Sandsynligvis er det også på en eller anden måde industrialiseret, så enhver (med et navn) kan købe sig ind i noget duft-flacon-design-distribution

Jeg må sige, at jeg synes hundeejere i DK er rimeligt gode til ikke at lade deres hunde svine over det hele. (Eller også er der bare ikke så mange hunde i Kbh?)

Da jeg i forgårs på det nærmeste faldt over et bjerg af hundelort midt på fortorvet i Prenzlauerberg, var jeg slet ikke forberedt på, hvor irriterende og ulækkert det var*. Min ene sko var helt smurt ind i hundlorten (som jeg faktisk også var kommet til at sparke til** og dermed fik spredt den over endnu mere af fortorvet)

Efterfølgende kunne jeg ikke lade være med at spekulere over, hvor hjernedød en hundeejer man er, hvis man lader sin hund skide midt på fortorvet!

*Resten af dagen havde jeg lidt dårlig samvittighed over at gå ind på caféer og i butikker, fordi jeg jo vidste, at der i teorien stadig kunne sidde lidt hundelort under min sko

**Det E R altså en stor og høj lort, hvis man bliver fedtet ind i den, selvom man faktisk er ved at træde over den

Er der næsten noget bedre end at opdage nyt yndlingstøjmærke? (som så vidt vides ikke kan fås i DK - hvilket jo giver det hele en lidt mere eksotisk dimention)

Jeg har længe luret på Comptoir Des Contonniers og i Paris fik jeg så tjekket det ud. Meget fint og lækkert. Investerede i kjole og bluse:

Og nu skal jeg ud i det der Friedrichshain og se, om der er noget ved det

I Paris så jeg en kampagne i Metroen hvor en kvinde erklærede, at hun var et fashion victim, et begreb der også er rimelig velintegreret i det danske sprog.

Og så var det jeg kom til at tænke over begreber og udtryk for folk der er overordentligt engageret i noget. Hvorfor er man(d) fodboldfan mens man (kvind?) er modeoffer??

Champagne-boy og jeg talte i går om, at folk altså aldrig fortæller vittigheder mere. I folkeskolen var der altid lige en der kunne en håndfuld vittigheder, men det er som om det er et overstået kapitel. Er det fordi man holder op med det som voksen eller er vittighedsfortælling simpelthen gået af mode?

Jeg kan huske, at jeg - da jeg var barn - kunne en 10-20 århushistorier. I går kunne Champagne-boy og jeg tilsammen komme op med 3 (TRE!)

Som i øvrigt var:

• Hvorfor bliver århusianerne begravet med numsen opad? Så kan de nemlig bruges som cykelstativ bagefter 
• Hvad står der på rundkørslerne i Århus?  Max 3 ture
• Hvorfor går århusianerne og kaster leverpostegsmadder op i luften? Det er fordi de gerne vil have sky på

Det er alligevel ikke så let at pakke til udlandsrejser, når vejrudsigten står på regn og kulde på destinationerne (og man jo som ukuelig optimist tænker, at det er løgn med den vejrudsigt) og når destinaionerne er så relativt forskellige som de er. OK vi snakker ikke Grønland vs De Vestindiske Øer, men alligevel...! Man går altså anderledes klædt i Paris end man gør i Berlin! (og alle ved When in Rome... så der er ikke så meget at gøre ud over at følge moden i de forskellig byer)

Jeg ville ikke egne mig til at have en forretning, hvori der kom ubeslutsomme kunder.

Har lige været ude med veninde som beundrede den jakke jeg i lørdags købte i forretning i lokalområdet. Da veninde godt kunne bruge en ny vinterjakke og jeg da gerne vil bidrage til at støtte butikkerne i lokalområdet bragte jeg de to sammen. To fluer med et smæk! tænkte jeg.

For tidligt viste det sig.

For da veninde havde prøvet stort set alting i butik - og det meste klædte hende altså rigtig godt - (og jeg så småt havde mistet tålmodighed) kunne hun alligevel ikke bestemme sig for at købe noget af det.

For mig var det meget enkelt: Det var pænt og billigt og man kan aldrig få for meget prinsessetøj. Det er jo simpelthen en befrielse altid at have noget pænt tøj at tage på. Egner mig nok ikke til co-shopping med folk der ikke straks siger ja eller bestemt nej til ting.

Jeg venter en ret vigtig forsendelse i dag (kontaktlinser som blev sendt i et brev 8 km herfra i går) og den er ikke dukket op. Faktisk har jeg undret mig over, at der visse dage ingen post er mens der andre dage kommer et helt læs. Jeg tror faktisk, at PostDanmark kun deler post i mit område visse dage - og langt fra hver dag.

Jeg er i forvejen ikke nogen stor fan af fysisk post, og når det så ikke virker og man er afhængig af det, kan man godt i særlig høj grad blive utilfreds med det.

Sig mig engang! Hvordan kan det være, at Ben og Jerry is koster fuldstændig det samme uandet om man køber det i 7-eleven eller i Føtex? Jeg troede, det var en klar aftale at ting skal være billigere i supermarkeder end i kiosker.

Hvorfor skal sådan en bøtte is koste 52,95 kr A L L E  steder??!! (og hvis man skulle være i tvivl så var det her en slet skjul opfordring til, at man lige giver et tip, hvis man kender et sted, hvor isen er billigere)

Dette tip bringer jeg venligst videre fra en veninde der synes det er alletiders og noget der burde blive broadcastet på bloggen.

Åbenbart irriteres alle* af strømper der skal parres efter vask og tørring. Min venindes praktiske råd handler i virkeligheden om standardisering; Man sørger for på én gang at købe et ordentligt læs strømper i samme farve, størrelse og kvalitet. Dermed kan samtlige strømper efter vask hældes i strømpeskuffen og uanset hvilke to strømper man måtte få fat i når man skal bruge dem, så passer de sammen.

*Dog ikke så meget mig, da mine strømper alle er i forskellige pangfarver og hænger parvis til tørre på stativet til jeg skal bruge dem

Champagne-boy fik ny bil i forgårs, og siden da har jeg kørt lidt rundt i den (tror faktisk slet ikke han fik lov til at køre den i går og i dag). Det er fint, da jeg egner mig bedre som chauffør end som passager, og så ville jeg jo lyve, hvis jeg ikke syntes det passede mig meget godt at køre rundt i en lidt direktør-agtig bil.

Nu er det jo ikke mig der har skulle hive pengene op af lommen til den her bil, så derfor er det nemt nok for mig at mene følgende: Hvis det havde været min bil, så havde jeg nok købt en A6 med 2,4 l motor, men nu ER det jo ikke mig, og Champagne-boy har ikke behov for større motor og dyrere forsikring.

I mit arbejdsliv (og privatliv for den sags skyld) har jeg utroligt ofte omgivet mig med nogle meget storskrydende typer, og derfor synes jeg det er lidt underligt, at sådan en mand som Champagne-boy ikke har behov for at skulle være størst og bedst og længst og hurtigst osv osv.

I sammenligning har jeg et laaaaaangt større behov for den slags. På trods af, at jeg slet ikke har nogen tissemand. For efter nærmere overvejelse, så er det jo det, det handler om; at sammenligne tissemandsstørrelser.

(Og helst ingen analyser af, hvad det kan betyde for et forhold, at hende der ingen tissemand har har behov for at have en stor en mens ham der har en ikke har behov for at sammenligne og komme ud som den største - tak!)

I går var jeg til møde med to englændere der talte ualmindeligt fint og velartikuleret dansk. Det bragte blot mig i en lidt mærkelig situation. Jeg taler både dansk og engelsk, men humoren er jo altså forskellig på de to sprog.

Jeg befandt mig kort sagt i et humoristisk, linguistisk limbo; skulle jeg være sjov på den engelske måde på dansk (hvilket jeg aldrig har haft lejlighed til eller prøvet før) eller skulle jeg bare være sjov på den ærkedanske måde (som jeg lidt fornemmede ikke ville falde i god jord)?

When in Rome siger man jo, så da de to andre ikke virkede som de største spasmagere undlod jeg at være den mindste smule sjov på hverken det ene eller det andet sprog

Børsen har fanget det der med, at blogs åbenbart er hot, så derfor har de sat alle mulige mennesker til at nedfælde tanker om forskellige ting. Spændende og interessant.

I dag skriver Per H Hansen om Kasinokapitalisme, som er at handle finansielle produkter med en meget kort horisont, og hvor man bla også kan shorte - dvs spekulere i, at aktiekurserne falder (hvis man køber en aktie rent fysisk får man kun* gevinst hvis den stiger) - hvilket er noget hedgefonde gør det meget i, og som flere steder i verden midlertidigt(?) er forbudt for finansielle aktier.

Det lader ikke til, at Per H Hansen er meget for det der Kasinokapitalisme (hvilket på nuværende tidspunkt nok også er en populær holdning). Han er i stedet fortaler for, at man i højere grad skal "...sikre finansiering til den øvrige del af erhvervslivet, til entrepreneuren med den gode og innovative idé, eller til virksomheden med gang i hjulene og behov for at ekspandere."

Det kan jeg da også godt delvis være enig med ham i, men når Kasinokapitalismen er blevet så populær indenfor de sidste par år så skyldes det måske, at venturekapital i slutningen af sidste årtusind og begyndelsen af dette var rigtig smart og mange mennesker forsøgte at investere i den gode idé og det lange seje træk og mange kom rigtig galt afsted.

Der er også det ikke uvæsentlige faktum, at dem der handler fra dag til dag skaber likviditet i markedet, og uden dem ville den langsigtede investor måske ikke kunne komme af med sine investeringer på det tidspunkt han eller hun vil.

Jeg tror på, at et effektivt finansielt marked består af begge typer spillere, og selvom en handelfacon pludselig er meget moderne, så forsvinder den anden type jo ikke fuldstændigt.

*Og naturligvis får man udbytte, hvis det går godt med virksomheden 

For nylig var jeg i en fokusgruppe, hvor jeg skulle udtale mig en masse om hvad jeg syntes om noget økonomisk skriveri. Efterfølgende var der lidt uformel snak, hvor selve konceptet omkring kvinder og økonomi blev diskuteret.

Det viste sig, at det at udspørge folk om deres økonomi faktisk var mere tabubelagt end at spørge til deres sexliv.

Som Belle skriver er der for kort tid siden udkommet en bog om kvinder og økonomi. Det er åbenbart godt fjernsyn, så selvom jeg ikke lige har set det program Belle refererer til, så har jeg set det i et andet program. Pointen for stor-shoppende der ikke havde styr på deres økonomi var basically at hæve hele deres rådighedsbeløb for så havde de langt mere styr på, hvor meget de brugte.

Det er fuldstændig rigtigt og det begrænser forbruget betydeligt (ved det af erfaring fra dengang en tåbelig postdame puttede tape på magnetstriben på mit Dankort, så det ikke virkede). Det batter bare ikke rigtig noget.

Det er da fuldstændig bedøvende lige meget om man har et overtræk på 1000 kr i slutningen af måneden fordi man har købt sig et par Sergio Rossi støvler eller en Marc Jacobs taske. 

Det væsentlige er om man indbetaler et fornuftigt beløb til pension, at man er opmærksom på, at pensionen ikke længere deles efter en skilsmisse med mindre man har en ægtepagt (og nej! man kan ikke regne med, at et ægteskab varer til døden skiller og så er det sgu lidt dumt ikke at få andel af den pension man ikke sparede op, fordi man var på barsel), at man ikke har gæld og opsparing hvor gældrenten er højere end opsparingsrenten, at man ikke får pension under barsel og at man risikerer at blive snydt for en lønregulering når man er på barsel osv osv.

Kan ikke tåle julebryg og lå af samme grund brak det meste af dagen i går. Er nok blevet for gammel til den slags lir. Til gengæld havde jeg helt forrygende, fantastisk sjov fredag aften med mine lige så gamle (plus/minus et par år) venner som nok også har ligget brak det meste af weekenden.

Havde fuldstændig svedt ud, hvordan julebryg virker, fordi jeg sidste år (og måske også året før) slet, slet ikke var med på julebrygsbølgen (altså jeg og min veninde fik fat i noget af det der Tuborg julebryg grej de deler ud, men vi var ikke sår'n rigtig i stemning). Fik måske en enkelt på J-dag og tog hjem kl 22:30 eller noget, men det var sådan set min oplevelse på juleøl sidste år.

Men så fik jeg da heldigvis revanche. Og behøver egentlig ikke flere juleøl i denne sæson.

Jeg læste just i Berlingeren om kvindelige iværksættere. Og noget indikerer desværre, at når man ser bort fra produktion af hårpynt, salg af børnetøj, syning af sin egen mode hjemme i kælderen* osv så er det altså ret begrænset, hvor mange kvindelige iværksættere der findes i DK.

Nu er jeg særligt opmærksom på dette, da jeg kender Laise Marud og derfor kan se, at hun deltager i alle de artikler og afstemninger der har været.

Jeg synes det er lidt trist, at der ikke findes flere kvindelige iværksættere, men på den anden side gør jeg jo heller ikke selv noget ved det, selvom jeg egentlig ikke ville have noget imod at være selvstændig.

Jeg har flere idéer (herunder en aligatorfarm, et VVS franchisingfirma og en musikderivatbørs), men på en eller anden måde tror jeg ikke på, at de holder. På den anden side handler det måske ikke så meget om selve idéen men om hvordan man anskuer den.

Man behøver måske ikke nødvendigvis være Georg Gearløs og opfinde ormehuller, kunne lave jern til guld eller finde formlen på det nye, billige, miljøvenlige brændstof. Måske er det ok bare at ændre en lille smule på nogle eksisterende ting

Og måske skal man også have lidt mere tiltro til idéerne. Opfinderen af sikkerhedsnålen og teposen må da også have tænkt noget i retning af Hvorfor skulle folk gide bruge penge på sikkerhedsnåle / teposer, når man har klaret sig så udmærket uden i så mange år? Men nu er det svært at forestille sig en verden uden sikkerhedsnåle og teposer.

*Selvom kopholderen til barnevogne ikke tilhører denne kategori synes jeg alligevel det er et så marginalt produkt, at det ikke rigtig tæller

I lørdags sad vi 6 damer høj ved frokosttid og skulle i gang med øvelsen At Vælge Ret Fra Menukort. Det viste sig, at 3 ud af 6 foretrak at betinge deres valg af, hvad andre skulle have.

En af de andre sagde, at hun ville have Salade chevre chaud, med da jeg ytrede at jeg havde kogt mit valg ned til mellem en croque eller en tartare de saumont blev hun i tvivl. For hvis hun valgte en chevre chaud og jeg fik en croque, så ville hun helt sikkert misunde mig når maden kom på bordet.

Nu er det sådan, at mine madvalg også er betinget af andres - men mere madanmelderstyle. Jeg vil helst have, at der bliver bestilt så mange forskellige retter som muligt så man kan se, hvad køkkenet kan præstere og hvad man evt skal have næste gang. Og derfor bestiller jeg naturligvis ofte noget helt andet end mine medspisere - og det kan altså være svært, hvis de agerer helt modsat

Jeg er tosset med den der prom dress trend der florerer lidt. Jeg synes egentlig jeg er en anelse for gammel til at springe med på den, men eftersom jeg ikke har noget rigtig voksenjob for tiden og de der kjoler er så latterligt billige besluttede jeg mig for at køre prom dress trenden lidt alligevel.

Jeg mener...når man kan få kjoler som de 3 for 250 kr i H&M (og faktisk har Vero Moda et par kjoler som ligner de to første her til forveksling til 200 kr), så er det jo nærmest dumt ikke at klæde sig lidt prisesse-agtigt!

Jeg kom også i dag til at tænke lidt over prisudviklingen og materialisme. I start-halvfemserne fik jeg en årfestkjole som var meget Vild-med-dans-agtig og af et kunstmateriale der var ca lige så brandfarligt som hairspray. (Og jeg havde den på til forrige nytårsaften). Den kjole kostede 7-800 kr, hvilket var en del mere dengang end det er i dag.

MEN det var faktisk rørende billigt for sådan en kjole! Af de årsfest-agtige kjoler på gymnasiet var min faktisk en af de billigste, for dengang kostede tøj altså langt mere end det gør i dag.

At folk har fået flere penge bliver ofte peget ud som årsagen til, at vi er så materialistiske i vores samfund, men det er altså ikke hele forklaringen. Ting koster simpelthen også mindre og så har man naturligvis råd til at købe mere.

Her på matriklen har vi i anledning af valget Amerikaner-dag. Det betyder, at vi fik bacon and eggs til morgenmad og til det drak vi kaffe af vores Starbucks krus.

Egentlig burde man nok spise Mac and cheese til frokost, men jeg springer over. I stedet bliver aftensmåltidet den helt store burger-bonanza efterfulgt af Alaska baked og Half baked is.

Anledningen er naturligvis valget som vi følger. Jeg er ikke helt sikker på, at nogen af de to kandidater er helt klædt på til at håndtere de opgaver der ligger i den nærmeste fremtid, men ved hjælp af udelukkelsesmetoden er jeg nået frem til, at jeg hepper på Obama.

Desuden er der også det lidt sjove, at jeg faktisk har set og hørt Obama live i Washington Square Park i NYC i september 2007. Dengang var han lidt en underdog og alle regnede med, at Hillary ville løbe med sejren. Men sådan blev det altså ikke.

I øvrigt bliver denne dag nok ikke den sidste tema-dag. I hvert fald har der været tale om Frankrigsdag, Italienerdag, James Bond dag, Indiana Jones dag osv osv

Efter en halvkedelig og demotiveret scanning af jobmarkedet lyste en enkelt stilling op. Personligt passer jeg nok ikke udpræget godt til den stilling - omend jeg har været flittig bruger af produktet, har international erfaring med produktet og sågar har tilladt mig at gå mod strømmen så at sige med produktet.

Alligevel tror jeg ikke min fremtid ligger i at være "Daglig leder til rulletrappeafdelingen i ThyssenKrupp". Men for den helt rigtige kandidat må det være den helt rigtige stilling.

Mit møblement har ændret karakter som bolig og løn blev større. Og muligvis har det, at jeg er blevet mere voksen også haft betydning for valg af møblement. Feks havde jeg næppe valgt en hvid sofa da jeg var studerende. Dels var jeg selv en spilder og dels gad jeg ikke skulle vogte over fulde venner for at sørge for, at de ikke spildte rødvin i sofaen.

Men nu er jeg altså voksen og motorisk nok til at have en hvid sofa. Og mine venner er blevet voksne nok til at få børn. Børn der rager rundt med fedtede fingre og chokolade tværet rundt i hele ansigtet og som krummer og spilder saftevand.

Det er ikke fordi børnene ikke er søde. Det er de helt bestemt. Jeg vil bare helst undgå, at de kommer i kontakt med mit møblement. Det får desværre lidt den konsekvens, at jeg måske ikke inviterer venner på besøg helt så meget som jeg egentlig gerne ville.

Jeg ved jo godt, at børnefamilierne ikke har specielt let ved at finde babysittere og at det i øvrigt heller ikke er gratis, så det er ikke så let at invitere folk minus børn, men på den anden side er jeg heller ikke sikker på, at jeg har lyst til at udsætte møblement (i hvid sofa vs. børn er jeg ikke sikker på, at hvid sofa vil løbe af med sejren) for børn eller udsætte børn og venner for hysterisk Takashimaya. Og det resulterer så desværre i færre invitationer end jeg ellers ville have foretrukket.