Vi holder kollektionssalg på

Hvis jeg er lidt træt eller forvirret kan jeg godt læse klokken på et ur* spejlvendt, dvs jeg tror, at kl er 2 hvis den er 10 (og hvis jeg har jet lag kan jeg være helt panikagtigt overbevist om, at kl er 8:45 når den er 2:45)

I dag da jeg just havde set på et ur med den store viser på 12 og den lille på 2 og havde spekuleret over, om klokken virkelig ikke var mere end 10 kom jeg til at tænke på, om det der ur-spejlvendthed måske kan hænge sammen med højre-venstre blindhed.

Hvis jeg skal være co-driver for nogen er jeg nødt til at pege, fordi jeg ikke kan finde ud af, hvad der er hvad i hvilken retning. Og når jeg er chauffør reagerer jeg også bedst på pegeri.

Og som med urene er det måske også noget med at finde ud af, hvilken vej der er hvad.

*Altså ikke et digitalt ur - så spasseragtig er jeg trods alt ikke.

(...før murens fald)

Jeg synes egentlig, det er lidt nemt at svine DSB til, men jeg følte altså i dag, at DSB er det tætteste man kommer til stemningen i det tidligere Østeuropa og jeg kom til at være lidt sarkastisk overfor en stakkels medarbejder i bixen.

Det viser sig, at en togbillet fra Berlin på søndag er overraskende dyr*, men til gengæld tager det rigtig lang tid og foregår meget af vejen i bus pga af sporarbejde (og man får altså ikke rabat af den grund)

Til min undren er det ikke muligt at modtage sin billet elektronisk så man evt selv kan printe den ud. Man er nødt til at afhente den på særlige stationer der lukker før enhver med fast arbejde kan nå derhen med mindre de har en værdipapircentraltyveri-helikopter eller tager en halv fridag. 

på sådan en dag, hvor man ikke engang har haft tid til at spise frokost kan man godt blive lidt sarkastisk af en sådan mangel på service!

*Fordi søndag åbenbart var deres mest populære dag - så man kan undre sig over, at det er om søndagen der skal være sporarbejde

I øvrigt har jeg líge udregnet, at Kbh-NYC t/r med fly kun koster en fem gange så meget som Berlin-Kbh med tog. Vildt!

Når man sådan er i noget storbyværk a la New York, så er man jo nødt til at købe sig nogle småting (eller man er måske ikke ligefrem nødt til det men det er bare svært ikke lige at falde over et eller andet man gerne vil have)

Jeg kan godt lide sådan nogle ting, hvor det er lidt nyt og smart og godt fundet på. Derfor synes jeg, at grønne gelé hovedpine piller er dødsmart (fordi jeg bilder mig ind, at man optager dem hurtigere).

Jeg har egentlig længe ønsket mig et ordentligt stående rivejern, men jeg har bare ikke rigtig orket at have sådan en krabat til at fylde i køkkenet. Derfor blev jeg meget glad, da jeg i Wholefoods opdagede det klapsammelige rivejern.

Og så var der lige den der Chanel neglelak i farven Jade og en ny gymnastiktaske som var prktisk at have.

Da jeg kom hjem opdagede jeg, at alle tingene var grønne

Har lige set lidt af den danske udgave af Desperate Housewifes og så kom jeg sådan til at tænke på ligusterhække og mangel på samme. Jeg har just været i en forstad i USA, og der findes ikke en eneste hæk. Hverken liguster eller noget andet.

Det er lidt sjovt, at man her i landet har det bedst med at forskanse sig bag en hæk mens man i andre lande foretrækker de åbne vidder ind til naboen.

(Og nu vi er ved amerikanere, så tror jeg altså aldrig jeg kommer til at forstå det der med doggybags. Hvorfor lave kæmpeportioner på restauranter så folk ikke kan spise op og i stedet tager resterne med hjem (og spiser dem dagen efter?) Hvorfor ikke lave portionerne i de halve størrelser til den halve pris, og så kan folk komme forbi dobbelt så ofte og få frisklavet mad?)

I weekenden var min veninde og jeg i Opening Ceremony, hvor jeg havde lejlighed til at prøve Chloe Sevigny for Opening Ceremony Buckle Boots. De var rigtig fine og pæne, og jeg overvejede seriøst at investere i dem trods sparsom plads i kuffert*

Der var dog 4 ret store problemer med de støvler:

1. Liiiiigen en tand for sandal-agtige til den danske vinter
2. Prisen. Jeg synes 625 USD er mange penge for fodtøj der er smarte ligenu men måske ikke er så smart om 5 minutter. Desuden virkede det som om metalbeslagene ikke sad specielt godt fast.
3. Der er efterhånden ret mange støvler der ligner dem
4. Det største problem: alle de hulens masse spænder. Hvem i alverden har tid til at spænde SÅ mange spænder om morgenen??! Og hvorfor??! Når jeg nu ved fra mine japanske sko, at man sagtens kan have sko med en masse spænder og så gemme en praktisk lynlås et sted, så man hurtigt kan få dem af og på.

*Havde kun en lille kuffert med til USA, fordi min normale, store kuffert gik i stykker i forbindelse med sommerferien

Jeg har haft nogle meget forvirrede nætter på det sidste. Oveni jet lag, uvante omgivelser og alt muligt andet oplevede jeg i forgårs nat (tror jeg nok det var), at brandalarmen gik på det hotel, hvor jeg boede.

Og det er faktisk lidt sjovt at observere, hvordan man selv reagerer og hvordan alle andre reagerer. Jeg regnede med, at det var en brandøvelse og ville have lagt mig til at sove igen, hvis det ikke havde været for den irriterende hyletone og blinkene.

Jeg iførte mig noget træningstøj over nattøjet og efter lidt betænkning tog jeg håndtaske (med penge og pas) og ur med mig, men efterlod designertøj, BB og pc.

Min version af brandalarm-outfit viste sig at være ca mellem to poler:  Der var dem der 100% var sprunget ud af sengen i nattøj og bare tæer og dem der havde nået at iføre sig jakkesæt /dragt og høje sko samt al deres bagage.

HVIS der nu havde været brand så havde jeg nok været lidt ked af, at jeg havde mistet mine ting (men jeg ville på den anden side nok være blevet endnu mere ked, hvis jeg nu var blevet røgforgiftet mens jeg prøvede at redde firmapc'en)

Jeg ligner åbenbart indbegrebet af en dansker - i hvert fald efter amerikanske standarder. De sidste 3 dage er jeg blevet spurgt ikke mindre end 2 gange (hvilket jeg egentlig synes er meget, når folk ligefrem vandrer tværs gennem en bar for at spørge eller råber fra nabobordet på en restaurant) blevet spurgt, om jeg var dansker.*

Jeg ved ikke, om der er noget lidt spændende og eksotisk ved at være dansker (eller om de der har spurgt er nogle af den million mennesker der har set Visit Denmarks reklamefilm) eller om det bare er et udtryk for amerikanernes venlighed og interesse når de spørger

*Til gengæld var der også en taxichauffør som spurgte, om jeg kom fra London. Da jeg svarede, at jeg kom fra Danmark blev han helt glad og sagde Oh! Then you speak Dutch! Æh nej...

Hello sunshine, hello dollar i bund, hello New York!

Jeg købte i foråret en bluse i et lidt avanceret design og i supima bomuld (utrolig blødt og lækkert)

Desværre ser blusen lidt underlig ud efter den har været i vaskemaskinen, men det ændrer ikke på, at den stadig er utrolig behagelig at have på. Så jeg bruger den faktisk ret meget hjemme til hjemme-hygge-tøj.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er et godt køb eller et dårligt køb. Egentlig havde jeg tænkt, at jeg kunne bruge den på kontoret, men det duer den ikke til. På den anden side skal brugsværdien vel ikke kun vurderes på baggrund af HVOR man kan bruge den (omend jeg har ejet tøj det KUN kunne bruges fredag/lørdag aften og som alligevel blev betragtet som utroligt gode investeringer) men også hvor meget.

Må man godt synes, at en Facebook bekendts søn minder lidt om en ung udgave af Hitler (dog uden overskægget)? På en måde ser han meget sød ud, men de der Hitler-associationer virker alligevel en smule distraherende. 

Jeg håber han vokser fra det og al sandsynlighed taler for, at det vil ske, da hverken hans mor eller far minder særligt meget om Hitler. Men det er sådan noget der sætter overvejelser om børn lidt på stand by.

For selvom både Champagneboy og jeg er ok pæne*, så ved man jo ikke hvad der sker, når der bliver rørt rundt i gensuppen og lige pludselig har man en datter der ligner Otto Brandenburg (på sine gamle dage da han var lidt svampet til) eller Jens Okking!

*Jeg har en svag lighed med Drew Barrimore og hun er da ok pæn 

Jeg har fundet ud af, at den bedste måde virkelig at slappe af efter arbejde er yoga, madlavning og krimier.

Mit profesionelle job er ikke særlig krimielt-relateret, så det er virkelig at komme langt væk fra jobbet og så er krimier som regel ret lette at læse.

Den nyeste krimi er Åsa Larssons "Solstorm" som foregår i Kiruna. Det sætter naturligvis nogle interessante tanker i gang så som Hvor meget mon det koster at flyve til Kiruna fra DK? (og jeg må sige, at det faktisk kom bag på mig, hvor billigt man kan flyve derop med Norwegian*) og Hvor voldsomt mon man fastholder, at rygning er forbudt indendørs på steder, hvor man har ned til 20-30 graders frost om vinteren? Eller har man i lovgivningen nogle undtagelser, så der kan laves rygeskue i særligt kolde egne?

*Og da jeg lige lavede en lynundersøgelse af Kiruna på nettet var det ligefør jeg blev helt inspireret til at tage op til nordlys, Torneälven (som man jo kender fra Populærmusik fra Vittula), samer osv.

Havde kort mailkorrespondance i morges med veninde som jeg egentlig skulle have mødtes med fredag aften. Vi aflyste fordi vi begge godt kunne bruge tiden på feks at arbejde.

Fredag aften blev min veninde spritstiv (med nogle andre end mig) og jeg arbejdede (fordi jeg ville holde fri resten af weekenden). Resultatet blev, at min veninde ikke kunne arbejde resten af weekenden og jeg ikke ville (men min venindes årsag til manglende arbejde var i virkeligheden nok smartere end min) fordi jeg insisterede på at holde fri.

Resultatet mandag morgen var dog fuldstændig det samme: 2 stks damer fuldstændig lagt ned pga alt det arbejde de ikke fik lavet i weekenden.

Og helt ærligt! hvad er det egentlig for noget når man ikke kan holde fri i weekenden* uden at komme bagud med sit arbejde? Og når man med fryd ser frem til 8 timers flyvetur på fredag, fordi det bare ikke kan lade sig gøre at arbejde i fly (for mig i hvert fald) hvis man skal være effektiv og frisk når man lander.

*Og weekenden kom efter 100 weekender med weekendarbejde

Jeg elsker - ok elsker er et stærkt ord når det gælder håndtørrere på offentlige toiletter - men jeg bliver i hvert fald meget glad, når jeg på et offentligt toilet opdager, at de har en Dyson Airblade.

Jeg ved godt det er lidt aparte at have en klar preference indenfor håndtørrere, med jeg synes altså, at de der almindelige Dan Dryer tørrere godt kan virke lidt klamme og det tager bare så lang tid at få hænderne ordentligt tørre. Og sp er jeg bare fascineret af, hvordan Dyson airbladen blæser så kraftigt at huden på hænderne nærmest blafrer

Jeg i morgentv i denne uge en opfindelse der var blevet præmieret for sin enkelhed og snilde. Det var en slags tape til at beskytte hælene på højhælede sko. OK, meget smart, men hvis man nu generelt gav kvinder lidt højere løn så kunne de måske bare købe nye sko i stedet for det der tape. Det ville jo også være bedre for verdensøkonomien.

Men hvis man tænker på opfindelser der virkelig ville gavne kvinder så tror jeg det ville være "Out of Office funktionen i Outlook der kan indstilles til kun at gælde dem, der altid kommer og tørrer deres egne lorteopgaver af på dig" og "Skjoldet der gør dig usynlig for de samme mennesker"

Eller også kunne det hele løses ved "Lær at sige nej"-pillen

Puha! Er der nogen der har et skånejob man kan låne? Eller evt bare en omsorgsdag hvor man ikke er så dødudmattet, at man ikke kan hygge eller slappe eller omsorge uden at skvatte om af søvn.

Weekenden har været en krig af skemalagte aktiviteter; arbejde, mere arbejde, arrangere fitness til Champyboy, arbejde, barnedåb, arbejde, én drink med Champyboys venner, arbejde, yoga, arbejde, kort visit hos Champyboys forældre, arbejde, mere arbejde der dog ikke kunne lade sig gøre, fordi netværk var nede. I stedet faldt jeg i søvn til Klovn og derefter faldt jeg i søvn med en bog.

Bare alletiders hyggelige og afslappende weekend! 

Da jeg dødsenstræt kom hjem fra arbejde i aften med hold i nakken og uden at have nået frokost duftede der noget så dejligt i opgangen. Champgneboy havde godt sagt, at han ville lave mad (og jeg havde antydet at det ville være rart, hvis maden var klar når jeg kom hjem), så jeg håbede bare så meget på, at det var i vores køkken der blev lavet så dejlig, velduftende mad.

Det var mindsanten også Champagneboy der var i gang i forklæde og det hele.

Og som min søster en gang sagde om Adam Price eller Gordon Ramsay eller hvem det nu var: Der er altså et eller andet ved mænd der laver mad og går op i det!

Når man feks er hjemme hos en veninde og siger noget som Jeg låner lige toilettet og man så går ud på toilettet, så er der jo sjældent nogen tvivl om, hvor de to forskellige mennesker på matriklen er henne (om ikke andet så kan man jo bruge udelukkelsesmetoden)

Bør man så låse toiletdøren? At låse den kunne godt opfattes lidt som om man ikke stoler på, at veninden ikke lige pludselig stormer ind på toilettet mens man sidder barrøvet derinde. (Og det er trods alt yderst sjældent at veninder ikke respekterer den slags grænser)

På den anden side har man heller ikke lyst til at indikere, at Du kommer bare ind og henter nogle vatpinde (eller hvad man ellers skulle få akut brug for fra toilettet) og du skal ikke tage sig af, at jeg sidder her i bar røv. Jeg er nemlig overhovedet ikke blufærdig (men det er jeg altså) ved ikke at låse døren.

Jeg er endnu ikke nået frem til den helt rigtige måde at gribe det an så veksler lidt mellem det ene og det andet

(I øvrigt er kærester heller ikke ekskluderet fra problematikken)

Jeg har ret så let ved at blive køresyg, søsyg, luftsyg osv. Faktisk er det så slemt, at jeg også sagtens kan blive køresyg af at sidde i min stue og spille bilspil på computeren eller iPod'en.

Jeg har været på Bio Mio ved Kødbyen i aften. Dér har jeg måske ikke været så vaks ved havelågen, men det er som om jeg har haft lidt et blindt punkt.

Nuvel, jeg fik så også lidt flashbacks på Bio Mio, for det kan da godt være jeg ikke har været dér før, men til gengæld har jeg været på et sted i Berlin, hvor konceptet var nøjagtigt det samme - og det var det meste af indretningen i øvrigt også.

Jeg synes det er strålende, når gode idéer bliver kopieret og importeret, men det er bare lidt mærkeligt at stå midt i det

Jeg kan ikke høre "Kom tilbage nu" med Danseorkestret uden at tænke på italienere.

For en del år siden hjalp jeg med til at få udenlandske studerende til at finde sig til rette i DK når de var på udveksling, og der var bla en hel del italienere. Som holdt en hel del fester med en hel del musik. Jeg syntes på det tidspunkt, at der var meget dejligt dansk musik (og det synes jeg sådan set stadig). En del af den danske musik er ovenikøbet på engelsk, så udlændinge også kan forstå den.

Men den eneste sang italienerne brød sig om var "Kom tilbage nu". Den var de til gengæld også virkeligt vilde med. Og den er da også rigtig god, men hvorfor lige den??! 

Jeg er ikke altid tilhænger af at tale sammen (bla også fordi jeg mener, at handlinger siger mere end ord, så hvorfor ikke bare handle), men ind i mellem bliver jeg nu alligevel tvunget til samtaler som jeg ikke helt har behov for.

Mange gange viser det sig, at disse samtaler tjener et godt formål, men andre gange gør de altså kun ondt værre og virker stik modsat af hensigten. For ind i mellem er høflig stiltiende gensidig ikke-sympati og falsk venlighed altså bedre end den store brutale ærlighed.